Marsvin

(Phocoena phocoena), er en af de mindste af alle tandhvaler. Det kaldes også for "Almindeligt marsvin" for at adskille arten fra de 5 andre anerkendte arter i Marsvin-familien (Phocoenidae : Golfmarsvin, Dalls marsvin, Brillemarsvin, Pigfinnemarsvin og Finneløst marsvin. Marsvinet er den eneste hvalart, der yngler i indre danske farvande. Det danske navn stammer fra den griselignende lyd den kommer med, når den er oppe og trække vejret.
Indholdsfortegnelse [skjul]

Fysisk beskrivelse

Marsvinet er en relativt lille hval. Den er omtrent 75 cm lang ved fødslen. Hannerne vokser op til at blive 1,6 meter, og hunnerne 1,7 meter. Hunnerne er tilsvarende tungere, med en maks vægt på omtrent 76 kg, i forhold til hannernes 61 kg. Kroppen er robust, og dyret når sin maksimale diameter lige foran dens trekantede rygfinne. Lufferne, rygfinnen halen og ryggen er mørkegrå. Siden er en letplettet lysere grå nuance. Undersiden er næsten hvid, selv om der ofte er grå striber der går langs halsen fra munden til lufferne. Marsvin lever op til 25 år. Der er 22-28 tænder i hver kæbehalvdel, Tænderne er delvis skjult i tandkødet og de er afvigende i forhold til andre delfiners spidse tænder, idet deres krone er skiveformet sammentrykt. Marsvinet ånder ca. fire gange i minuttet. Dykker ned til maksimalt 200 m og kan opholde sig under vandet i op til 6-8 minutter.
Parringstiden falder i juli-august. Efter en drægtighedsperiode på 10-11 måneder føder hunnen 1 unge, der vejer 6–8 kg og er 60–80 cm lang. Denne dier i ca. 8 måneder. I en alder af ca. 14 måneder er den kønsmoden.

Marsvin ses sjældent over vandet - med mindre de er trænet til det.

Det danske navn stammer fra den griselignende lyd den kommer med, når den er oppe og trække vejret

Population og distribution

Arten er udbredt i koldere kystområder på den nordlige halvkugle, især i områder med en gennemsnitstemperatur på ca 15 °C. I Vesteuropa findes skønsmæssigt knap 400.000 marsvin, heraf omkring 250.000 i Nordsøen og indre danske farvande[1]. Tidligere fandtes også solide bestande i Sortehavet og Østersøen, men disse er i dag små og stærkt truede.

Levevis

Marsvin foretrækker som leveområde rolige farvande med ca. 20 meters dybde nær kysten, men ses også ofte ude på det åbne hav. Den ernærer sig næsten udelukkende af fisk og ved siden af ledorme, snegle, krebsdyr og blæksprutter. De geografiske forhold bestemmer variationen fødesammensætningen. I Nordsøen lever den hovedsagelig af fladfisk (Pleuronectiformes), i Østersøen af fisk fra Kutlingefamilien, og desuden i begge farvande af torsk (Gadus morhua). De fleste af de ædte fisk har en størrelse på under 25 centimeter, da marsvin ikke kan sluge større fisk. Den søger overvejende næring ved at jage fiskene op fra havbunden. Dens dagsration ligger på ca. 4,5 kilo fisk.
Dens værste fjender er hajer og spækhuggeren.
I de danske farvande findes marsvin specielt talrigt i Storebælt og Lillebælt, men kan træffes regelmæssigt i alle områder på nær Limfjorden, Øresund og Farvandet omkring Bornholm.
Lignende arter: Marsvinets ringe størrelse og den lille trekantede rygfinne gør arten forholdsvis let kendelig. De typiske marsvinerul er ligeledes et godt holdepunkt.

Adfærd

Marsvin lever i mindre flokke, fra 2 til 8 dyr. På grund af deres sky natur er deres vilde adfærd svær at studere. Forskning i fangenskab har dog vist at marsvinet er ekstremt intelligent og lærenemt, sammenlignligt med delfiner. I naturen udviser de meget sjældent luftakrobatik, og man skal i det hele taget være meget heldig for at se mere end en rygfinne i et splitsekund, før marsvinet er dykket igen.

Status

Marsvinefangst i Gamborg Fjord i 1800-tallet

„Marsvin er er blevet jaget siden Middelalderen. De første beretninger om marsvinjagt stammer fra Normandiet hvor "Vvalmanni" helt tilbage fra 1098 drev organiseret jagt. Siden 1500-tallet og til ca. 1950 er de også blevet jagtet i danske farvande, for kødets men især spækkets skyld. Spækket blev kogt til tran, der brugtes til belysning. I 1800-tallet blev der mindst nedlagt 140.000 marsvin i danske farvande. Jagten foregik som drivjagt, som kendes i dag fra grindedrab på Færøerne, hvor en flok marsvin blev drevet af små både ind i bunden af en lavvandet fjord og slagtet. Det mest kendte sted for marsvinefagst i Danmark er Gamborg Fjord og Svinø (der har navn efter marsvinene) ved Middelfart.
Marsvin fanges i dag kun få steder i verden, bl.a. Grønland. Den største trussel mod marsvin er i stedet bifangst i fiskeriet, specielt nedgarn-fiskeri efter torsk og pigvar. Der fanges også ofte marsvin i bundgarn, men i disse fanges dyrene levende og kan slippes uskadte ud når garnet røgtes. I 1994 druknede skønsmæssigt 7000 marsvin i det danske Nordsøfiskeri[2][3]men i dag er tallet sandsynligvis noget lavere på grund af nedgang i torskefiskeriet og indførelsen af påbudte akustiske alarmer på nettene, der skal hindre marsvin i at blive fanget.